- Hjem
- Hvem er PiaLind?
- Gallerier
- Gravid
- Nyfødt
- Baby
- Børn
- Portrætter // Familie
- Konfirmation
- Bryllup
- Fashion // Fine Art
- Boudoir // Lingeri
- Nude Art
- Beauty
- Vintage // Pin-Up
- Kæledyr
- Heste
- Branding og Erhverv
- Priser
- Gravidfotografering
- Nyfødt fotografering
- Baby og børne fotografering
- Familie- og portræt fotografering
- Heste- og kæledyrsfotografering
- Boudoir og Nude Art
- PiaLind Lite session
- Bryllups fotografering
- Mødregruppe Sessions
- Institutions fotografering
- Erhvervsfotografering
- LinkedIn/Headshot
- Bloggen
- Kontakt
Derfor er de første 5-15 dage perfekte
til nyfødt fotografering
De første par uger af din babys liv er noget helt særligt. Ikke alene er det en tid fyldt med kærlighed, nærhed og en ”smule” søvnmangel, men det er også det perfekte tidspunkt til at få taget smukke billeder ved en nyfødt fotografering. Men hvorfor er det så vigtigt at booke en fotosession inden for de første 5-15 dage? Og har det nogen betydning om du gik over termin eller fødte før? Her er nogle af de vigtigste grunde:
- De sover tungere i starten
De fleste nyfødte sover meget i deres første par uger, og deres søvn er ofte dybere. Det betyder, at de er lettere for dem at finde ro og lade mig posere dem, uden at de vågner op. En sovende baby giver de roligste og mest harmoniske billeder, hvor man virkelig kan fange den rene nyfødte skønhed.
- De elsker stadig at være „krøllet sammen‟
I livmoderen var din baby vant til at ligge trygt og sammenkrøllet – ja rent ud sagt i fosterstilling. De første uger efter fødslen finder de stadig tryghed i netop denne position. Det betyder, at det ligefrem er trygt for dem, når jeg wrapper dem. Selv hvis baby er lidt urolig når jeg går i gang, ja så finder de ret hurtigt roen i wrappet og falder oftest i søvn. Efter de første par uger begynder deres kroppe at strække sig mere ud. De finder her ikke den samme tryghed i at blive wrappet og er heller ikke altid med på de forskellige poseringer jeg gerne vil have dem i til deres nyfødt fotografering.


- Jo ældre de bliver, desto mere modne bliver deres udtryk
Nyfødte har en helt unik, blid og fredfyldt udstråling i deres første dage. Efterhånden som de bliver ældre, sker der et skifte. Lige pludselig er de ikke nyfødte at se på, men babyer. Det er svært at forklare, men man er ikke i tvivl.
- De bliver mere selvstændige med alderen
Jo ældre din baby bliver, jo mere vil han eller hun have en holdning til, hvordan de vil ligge – og bestemt også IKKE vil ligge! En 3-4 uger gammel baby kan være langt mere bevidst om sin krop og vil ofte stritte imod bestemte positioner, som ellers kunne være perfekte til fotografering. De kan blive mere urolige og har ikke samme fleksibilitet som i de første dage, hvilket kan gøre det sværere at opnå de klassiske nyfødtbilleder.
- Men kan de blive for unge?
Ja! Især hvis mor ammer, for mælken skal ganske enkelt være løbet til først! En sulten nyfødt er IKKE en veltilpas nyfødt der gider sove og har det rart. For de fleste kvinder løber mælken til på 3-5 dagen, så dette er vigtigt at have i tankerne når vi laver en aftale.
- Har gestationsalderen noget at skulle sige?
Jeps! En nyfødt der kom ud i 41+5 er meget mere moden end en der kom i 38+5. Begge dele er ”inden for termin”, men i forhold til nyfødt fotografering, så er det altså relevant hvornår den lille kom ud.
Konklusion: Book i tide!
Hvis du drømmer om smukke og tidløse nyfødtbilleder, så er det vigtigt at planlægge fotograferingen i god tid. De første 5-15 dage er den optimale periode, hvor din baby sover mest, er mest medgørlig (i forhold til fotografering i hvert fald), og hvor vi kan fange den helt særlige nyfødte magi. Dermed ikke sagt at ældre ikke kan lade sig gøre – det er – ligesom med så meget andet – virkelig individuelt.
Så book din tid allerede nu – MENS du er gravid. Ja du læste rigtigt! Ved at booke din terminsdato, så sikrer du at jeg kan tilbyde dig tider når den lille kommer (også selvom du jo ikke ved hvornår præcist).
Mangler du inspiration til jeres nyfødt fotografering? Så tag et kig i mit galleri HER. Lad os sammen skabe minder, der varer evigt!
