fbpx

Hvorfor kan du slet ikke lade være...

… med at fotografere?

Det var der en bekendt der spurgte mig om for nylig og det satte tankerne i gang.

For helt ærligt, så tænker jeg konstant i billeder, i at finde det helt perfekte spot, i hvordan jeg kan få magien ud af mit hoved og ind på et fotografi.

Faktisk kan jeg nogle gange ikke køre bil uden at måtte stoppe 1-2-3 gange fordi jeg liiiige så et spot der måske kunne blive perfekt til et fotografi.

Det betyder også at venner af og til er blevet slæbt med offroad fordi jeg liiiiige skal se hvad der gemmer sig der ovre, eller som jeg må bestikke med Is eller kaffe fordi turen på ingen måde blev i direkte kørsel, men med en hulens masse pitstops.

At jeg ikke kan lade være gør, at jeg ikke kan adskille mig selv fra fotografen, vi er uløseligt hæftet sammen, og når det lykkes at overføre magien fra idéen til fotografiet, ja så betyder ofte et helt barnligt glædesudbrud – UH….. eller små kække hop på stedet. Heldigvis har jeg valgt at embrace den barnlige side – begejstringen!

Jeg har lyst til at citere Taylor Swift (der vel nok er dronningen af begejstring):

 

”The worst kind of person is someone who makes someone feel bad, dumb or stupid for being exited about something”

Og når “dronningen” siger det, så må jeg godt 🙂 Heldigvis oplever jeg også, at mine skønne kunder synes det er fantastisk at jeg er så begejstret, ofte smitter det nemlig af på dem.

Nogle gange bliver de mest magiske fotografier til på de mest u-magiske locations… Bare se herunder 😉

 Den lokale Ingo tankstation….. Knap så spændende tænker de fleste…

Men hvad jeg havde spottet på vej til studiet var den mest fantastiske guldregn busk…

Og det blev til disse magiske fotografier! Til stor underholdning for bilisterne der kørte forbi 😉

Så i dag vil jeg fejre den barnlige glæde, begejstringen, passionen. For uden den, ville verden godt nok være kedelig… Har du noget der begejstrer dig så meget? Det håber jeg du har 😉